Opd:.02-12-07

NYHEDER

SØG

FORSIDEN

SNAKKEHJØRNET

GENVEJ

BILLEDER


Børnene:

Karen

Anne Grethe

Henrik

Jesper

Nedenstående er indsendt af Anna´s børn.

Vor mor blev født d. 17/7 1923. Hun var den ældste af søskendeflokken på 13. Det er ikke ret meget vi kan bidrage med fra mors første år. Hvis der er  noget hendes søskende vil bidrage med, vil det glæde os meget.
Mor har bl.a. fortalt at hun tjente hos familien Toft under krigen. På det tidspunkt passede hun Henrik Toft.
Den 14/11 1945 blev mor og far gift. Far der hed Poul Chr. Andersen kom fra "Pradsgaard" i Husby. De købte "Fjordsminde" i Gørding. Det var en lille ejendom så de første år tjente far lidt ekstra ved at køre mælk med hestevogn til mejeriet i Vemb.
Karen blev født i 1947, Anne Grethe i 1949, Henrik i 1955 og til sidst Jesper i 1963 - 2 dage før mor blev 40 år. Selv om vi er vokset op på en lille ejendom har vi aldrig manglet noget. Vi hjalp, som alle andre børn, til både inde og ude.
Hestene blev skiftet ud - først med en grå Ferguson, derefter en rød Ferguson og til sidst en International. Bil blev det også til med tiden - en sort Folkevogn som senere blev skiftet ud med en rød Folkevogn. De første år lånte vi telefon hos Anne og Johannes Galsgård - de havde nr. 18! Efter nogle år fik vi selv telefon.
Vi husker vore forældre som meget gæstfri - der var næsten aldrig en dag, der ikke var gæster, enten til formiddagskaffe, eftermiddagskaffe eller aftenkaffe. Posten - kontrolassistenten - naboer eller familie. Mindst en gang om ugen fik vi fisk - som regel var det Johannes Outzen der kom med frisk fangede fisk fra fjorden.
I 1964 fik mor det venstre fodled gjort stift. Hun var indlagt i lang tid. Det var så vidt vi ved følgeskader af en "torn" hun trådte op i foden som barn, men hvad der egentlig skete den gang ved vi ikke?
Far døde desværre d. 2/10 1980.
De første år herefter blev mor boende på ejendommen. Hun solgte dyrene og lejede jorden ud. Alle naboer - unge som gamle samt familie på begge sider var flinke til at besøge mor og tage hende med i byen.
I 1986 købte mor et dejligt hus på Enghavevej 6 i Vemb. "Fjordsminde" købte Jesper og Conny og jorden blev solgt til Simon Galsgård. På Enghavevej 6 følte mor sig godt tilpas. Hun kunne selv gå om i byen for at handle og ikke mindst for at deltage i forskellige aktiviteter.
Mor tog sig meget af børnebørnene - 5 drenge og 1 pige. Derudover var hun "Bedste" Anne for Karen og Simon Galsgårds 3 børn - alle elskede de at besøge hende og få besøg af hende - altid havde hum tid til enten at læse en historie eller spille et spil.
I 1995 fik mor konstateret kræft. Hun valgte operation og stråler fra, da hun var klar over, at sygdommen var så fremskreden, at der ikke kunne gøres noget. I stedet for at bruge de sidste kræfter på behandling søgte hun at få det bedste ud af de sidste år. Hun havde et positivt syn på tilværelsen - aldrig klagede hun sig. Måske netop derfor havde hun tit gæster og var meget i byen. Mor døde d. 4/9 1997.
Æret være mor og far´s minde.

Poul Andersen genner køer på gården i Gørding i starten af 196'erne, mens John og Benny ser på. Det er Folmer og Villes gamle Loydd, der står parkeret. (John) annaogpoul.jpg (29394 bytes) anna_bornene.jpg (68286 bytes) anna_born_svigerborn.jpg (49527 bytes) anna_borneborn.jpg (45927 bytes) anna_kristian.jpg (26146 bytes) Karen bagest, Henrik til højre. Folmer's John og Benny. (John)